Der er mange, der taler om, hvordan det er at have børn og samtidig spille musik. For mig har det altid været en del af livet—ikke en enten-eller situation, men en balance, jeg har måttet skabe selv.

Jeg spillede koncerter helt frem til ti dage før, jeg fødte. Fødslen var både hård og udmattende. Men kun ti dage efter stod jeg på scenen igen. Ikke fordi jeg følte mig klar, men fordi jeg ikke havde noget sikkerhedsnet. Jeg sagde ja til jobbet, fordi jeg troede, jeg ville få barselspenge—men fordi jeg havde spillet det ene job, skulle jeg tilbagebetale alle mine barselspenge så den sluttede der..

Dér gik det op for mig: systemet havde ikke mig.

Så jeg gjorde det eneste, jeg kunne—jeg spillede videre og tog mit barn med mig. Min mand eller min mor trillede hende rundt, mens jeg optrådte. På den måde har jeg faktisk været mere til stede i hendes liv, end mange forældre med en ni-til-fem-job er. Jeg afleverede hende som den sidste og hentede hende som den første. Og ja, jeg arbejdede undervejs, men aldrig på bekostning af min tid med hende.

Der er noget ved at være enlig mor, som ikke bliver anerkendt. Man får ingen applaus for det enorme arbejde, det er. Det er stadig mere “fint” at være en kernefamilie end at stå alene med det hele. Ingen kommer og siger “Wow, hvor er det imponerende, at du klarer alt det her selv”. Men det ér et kæmpe arbejde—ikke bare at være den eneste forælder, men også at være den eneste, der træffer beslutninger, løser problemer, og står med ansvaret alene.

Men jeg er stolt. Min datter er et fantastisk menneske. Der er så meget i hende, der bare er hendes eget, men jeg giver også mig selv kredit. Det bedste, jeg har gjort i mit liv, er at være mor. Og jeg ved at jeg har gjort det godt.

Jeg har formået at bygge en karriere uden nogen form for støtte fra min egen branche. Jeg har ikke fået noget forærende, jeg har ikke haft en bagdør ind, og jeg har ikke haft et system til at gribe mig. Det har været mega hårdt, men også vildt fedt.

Jeg tror, der er mange, der kan spejle sig i det her—at stå uden garantier og alligevel skabe sit eget liv. Det er det, jeg gør hver dag.